fredag den 20. september 2013

Om at være overvægtig og gravid.

Siden min kæreste og jeg begyndte at komme sammen for lidt over 1½ år siden har jeg vel taget en 10 kilo på. Og 10 kilo er ikke specielt godt, når man i forvejen ligger 10 kilo over de 100. Jeg har hele tiden tænkt, at jeg ville begynde virkelig at træne, når vi begyndte at snakke om, at nu skulle vi snart til at lave børn - jeg var begyndt at træne og det gik også godt, indtil mit attak kom i marts. Og efter det har det bare ikke været nemt at komme i gang igen.

Og så blev jeg gravid. Bom. Helt uden planer om baby. Og det var ikke sådan, jeg havde troet, det skulle være. At jeg skulle være fed, mens jeg var gravid. For det at være fed er jo i sig selv nærmest utilgiveligt i dagens samfund. Og så det at være overvægtig gravid...

For det første er det nærmest umuligt at finde ventetøj, man kan passe i en str. fed, som jeg bruger. For det andet får man at vide alle steder fra, at det der med at skulle være fed og føde, det bliver super svært! Der kommer SÅ mange komplikationer og man skal altså være i god form for at presse 3500g ud. Og at overvægtige også får store børn.

Så jeg tænkte "Nu begynder jeg fandeme at træne, ja!" og det gik også fint første gang. Men så løb jeg ind i forhindringen der kaldes graviditetstræthed. Og med en skolegang i Silkeborg og hjem i Skive og med min sclerosetræthed, så var der bare dobbelt op på træthed.
Men trætheden blev mindre - eller også blev jeg bedre til at håndtere den. Og BOM, så kom dr noget helt uventet - brunligt udflåd i form af gammelt blod og pletblødning - og min læge sagde, optimistisk som han er, at jeg skal slappe af, undgå fysisk anstrengelse, da det kan være tegn på spontan abort - og så er det sgu en kende svært at træne.

Så den der glade følelse over at være gravid er der ligesom ikke - der er mere en skyldfølelse, der hænger over mig. Og jeg har bestemt mig for, at lige så snart jeg har født, så hedder det 5:2 kur, træning og amning (det skulle også hjælpe med vægttab, har jeg ladet mig fortælle), for ved næste graviditet vil jeg være en af de der kvinder, der ligger "se min fede mave" billeder på FB!

Jeg er bare ked af, det ikke bliver ved den her, det kan blive sådan.
Ingen tvivl om, jeg vil knuselske barnet, når jeg først har det - men min øv-følelse ved at være fed, mens jeg er gravid overskygger lidt glæden. Øvfølelse og så frygten for at abortere, fordi jeg er fed.

Jeg har dog planer om at begynde at træne, når min pletblødning er ovre.

Derudover har jeg læst mig frem til, på nettet, at mange kvinder, som er overvægtige, har normale fødselsforløb. Så jeg håber også, mit bliver det.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar