onsdag den 28. april 2010

Søndagssex under dynen

Hvad er der galt med en missionær under dynen en søndag morgen? Hvorfor skal det hele være BDSM, anal, vilde stillinger, offentlige steder og hvad ved jeg - det er jo for helvede ikke en pornofilm, du er med i, så hvorfor have så travlt med at gøre en helt masse?

Vi bliver mere og mere desperate efter at være specielle, så vi går længere og længere for at være det. Nu er det ikke længere nok at have en anderledes tøjstil eller en speciel politisk holdning. Vi må gå længere!
Jeg husker, da analsex var noget fremmed, noget mærkeligt, noget perverst og bizart. Nu er det normalt, nu har mange prøvet det. Der er endda en gruppe på facebook, der hedder noget i stil med "Er der tomat i dåsen må man bruge måsen". Personligt er navnet og det, gruppen står for noget, jeg får kvalme af.

Og hvad har erstattet analsexens status som noget perverst og bizart? Hvad er det nye analsex? Det lader til, det er rim-jobs og urin. Det skal måske forklares, hvad et rim-job er; at få slikket sit bageste hul. Whatever float your boat.

Jeg har intet imod, at folk har deres lyster - er du til at kneppe et oppusteligt får, mens du brøler tyske klassikere, bliver pisset i øret og smurt ind i kagecreme af 10 dværge, go ahead!

Men lad dog være med at påtage dig selv seksuelle lyster, du ikke har, bare fordi du vil være speciel og skille dig ud. Sex er for fanden da ikke noget modefænomen.

Jeg gider ikke 20 forskellige stillinger under et samleje, jeg gider ikke at få slikket mit røvhul. Jeg gider det ikke. for det er ikke mig.
Jeg er til en missionær under dynen en søndag morgen. Jeg er sikkert kedelig i sengen - men det kan jeg leve med. Jeg er ikke bange for at stå ved det.

Hej, jeg hedder Helene og jeg er ikke hende, du skal forvente det vilde med. Jeg er til gengæld hende, du kan grine med og have det sjovt med.

Pris den hyggelige sex under dynen!

mandag den 26. april 2010

Frustration.

Jeg er træt af mennesker. Hold op det er en dårlig dag i dag. For satan jeg er i muggent humør. Min stedfar driver mig til vanvid. Når han begynder at kvase en dåse og ikke stopper igen, før end den er HELT flad, uden kanter. SÅ SMID DEN DOG UD! Jeg er pisse træt af, at han bor i mit hjem, men nedgør min hobby, brokker sig over, jeg ikke gider lave aftensmad og tér sig som en martyr - Undskyld mig, men du er 52 år, LAV DIN EGEN MAD, hvis det er sådan et fucking problem! GAWD!

Jeg gider ikke mennesker, jeg vil bare være i fred!

Jeg trænger til at råbe, skrige, slå, sparke.

Hvorfor er det for meget at forlange at blive behandlet med respekt!?

onsdag den 21. april 2010

Russisk roulette?

Jeg har ikke set min far i godt et år nu. Og jeg har ikke dårlig samvittighed, ikke rigtig. En af mine søstre, som jeg ellers ikke har hørt fra i nok 1½ eller 2 år, skrev pludselig til mig. Om jeg havde kørekort, for det havde hende og far væddet om. Undskyld mig, men hvem fanden vædder med en dement person?! Nå, men jeg svarede, hun spurgte, om jeg kom op til far, nej, det gør jeg ikke, hun ville vide hvorfor, for han spurgte til mig og han var rimelig klar. Sidst jeg var deroppe, anede han ikke, hvem jeg var, han var bange for mig og han ville ikke se mig igen.
Så jeg traf valget, at næste gang, jeg ser ham, er når han er døende eller død. Sådan må det være. Jeg kan ikke overkomme, at det skal være sådan. jeg må også tænke på mig selv. Jeg vil ikke spille russisk roulette med mine følelser.

tirsdag den 20. april 2010

Drøm

Mit vindue var åbent
stjernestøv og måneskin dansede ind og badede mig
som jeg lå der i sengen.
I min søvn, var jeg vågen
observerende.
Jeg følte mig let
løftet.
Jeg svævede.
Jeg hang
som blev jeg båret af en mand
som var jeg hans brud
på vej over dørtærsklen til vort nye hjem.
Han kyssede min pande, hviskede blidt.
Vågn op.
Jeg var let
Vi dansede vejen op ad stjernevejen
Han snurrede mig rundt
Kyssede tårerne af mine kinder
Frustrationer og depression faldt af
Dryssede ned og blev til stjernestøv.

Han tog mig til et sted
Lykke, frodig, harmoni
Her kan du blive, her kan du bo.
Åh de smukke væsner
Det smukke sted.

De smilede
Bliv her, slut dig til os.
Her er der ingen sorg, kun glæde
Ingen sult eller nød

Hvem skal tage sig af min stedfar?
Hvem skal fortælle Cecilie, hvad hun er værd?
Og fortælle Berry, at eksamen ikke er så slem?
Hvem skal lille Sine komme til, når hun bliver teenager?
Hvor fantastisk det end måtte være at blive
Så går det bare ikke.

Han tog mig i hans arme, førte mig hjem.
Han kyssede mine øjenlåg
Når du vågner husker du det som en drøm.

Idéen om et bedre liv, et andet sted
Er ikke andet end en idé.
Jeg vågnede, frisk, veludhvilet.

mandag den 19. april 2010

Overraskende...

Hold da op! For nogen tid siden skulle jeg skrive en dansk aflevering, en eksamensopgave - et analyserende oplæg, alles store skræk. Det var tvunget, jeg hadede den. Jeg kæmpede virkelig med den, men var overbevidst om, at den ikke ville kunne strække sig til mere end et 02. Men hey, så fik man lige svaret.

Du har – som tidligere nævnt – et umiskendeligt skrivetalent. Du analyserer ganske udmærket på KMGs tekst, og der er også skridt i retning af en fortolkning. Sprogligt er det stort set i orden.

Hvis man skriver det analyserende oplæg, så skal man huske, at analysen og fortolkningen skal være udgangspunkt for en solid perspektivering. Materialet i hæfte 1 rækker mange muligheder for perspektivering ud mod dig. Tænk bare på Stounbjergs tekst og på Bønnelycke. Du kender Tom Kristensens Middag, som vi har læst på holdet. Der var også en chance for at have lavet en lidt grundigere perspektivering i litterær retning. Og det savner jeg.

Men du kan skrive – og hvis du en dag giver dig tid og først gør det, du har gjort så udmærket her – og derefter føjer en solid perspektivering til – ja så bliver det helt ovenud (af skalaen).

Så hvis du vil gøre mig glad – så gør det til eksamen. Jeg mener, at du rent faktisk er den, der kan score den bedste karakter. Så gør det!!

7-10


Så var der nok lige en pige, der blev overrasket! Jeg dur rent faktisk til noget! For satan! Altid noget, der er noget, jeg er god til.

Jeg sidder og har historie - eller, jeg sidder og skulle have historie. Hjernen vil ikke, som jeg vil. Lige nu har jeg det, som havde jeg været på druk hele weekenden. Tunge, kløende, våde øjne, sandpapirstunge, sulten, træt... Alt sammen fordi jeg ikke kunne sove. Halleluja! Klokken blev 3, før jeg kunne sove... Og så op igen lidt i 7... Og så skal jeg være i skole til klokken 16... Var der nogen, der sagde.... *facedesk* Hov, hvad, ja, jeg er oppe!

Min egen usikkerhed er ved at slå mig ihjel. Virkelig. Jeg er glad for M., men jeg er så pisse usikker på, om det kommer til at kunne fungere, hvis der overhovedet bliver noget, for hvad nu hvis han ikke kan lide mig, hvad nu, hvis det hele bare går, som det altid går, at jeg står med håret i postkassen, såret og med endnu mindre mod på at forelske mig.
For jeg har virkelig ikke haft mod på det i rigtig rigtig lang tid. Jo, jeg havde da en kæreste, men så fantastisk var det heller ikke - jeg var ikke inde i det, jeg ville det ikke. Jeg tænkte, at det ikke var det værd, det ville alligevel gå i stykker - og det gjorde det. Og jeg var ikke ked af det, ikke rigtig.
Jeg har faktisk ikke haft det sådan her, siden Englænderen. Det tog mig også virkelig med storm, dengang. Og det tog mig virkelig lang tid at komme over. Han var den første og PT den eneste mand, jeg har elsket.
Og lige nu, så minder starten af Englænderens og mit forhold meget om det, jeg laver med M. nu. Jeg er dog bare mere forsigtig og usikker.

Berry har sagt, jeg skal skrive noget mere om ham, M. Men hvad skal jeg skrive?
Han gør mig glad. Han er sød. Han giver mig uartige tanker om B&J is, militær uniformer og ham... [Indsæt Homer drool
Åh hvor jeg ikke håber, han kommer til at læse det her. Det ville være så flovt...

torsdag den 15. april 2010

Så jobber man.

Siden sidst er der sket lidt.
Jeg har søgt om arbejde, var til jobsamtale - og jeg fik jobbet. Så nu er jeg ferieafløser i en udegruppe, hvor jeg skal være med til at passe de ældre i vestdelen af byen. Det skal nok blive sjovt - men også udfordrende.

Derudover har jeg mødt en blog.dk pige! O M G, I know! Jeg snakkede for meget om for lidt, det har vist været rigtig akavet. Men hun fik hendes kærnemælk - I swear, den sad bare helt alene på gaden og græd!

Hmn, imorgen har jeg fri, så skal jeg ud og shoppe lærred og i gang med at male. Har et farverigt projekt i gang. Det skal nok blive godt. Og så kan jeg ellers slappe af, læse lidt lektier og bare nyde solen.

mandag den 12. april 2010

Pres?

Mine antidepressiver er vægtforøgende - og jeg gør mit for ikke at tage på. Hvilket er pisse hårdt. Jeg er træt af mit udseende. Jeg er træt af min vægt, mine store overarme, mine deller, mine flommede lår. Men jeg skal vel bare være glad for, at min vægt er gået i stå og at jeg ikke har taget 30kg på, som nogen gør.

Lige i dag føler jeg ikke, jeg er værd at se på eller røre ved. Jeg føler mig grim. Men sålænge det går ned ad. Og det gør det. Langsomt.

Jeg er i gang med at gennemsøge min hjerne for kreativitet - former, farver. Det er svært. Motiv, motiv, hvor er du!?

Min historielærer har forventninger til, at jeg kan klare historieeksamen godt. Yay, læg da endelig pres på mig og end med at blive skuffet. Jeg skal vist være lykkelig for et 4-tal. Det er en 24 timers eksamen. Jeg regner med at sætte mig på biblioteket, med min computer og mine bøger. Eller også tager jeg bøger, computer, kold vand, mad o.s.v. ud på min altan, sætter mig ude i solen, laver min opgave og koncentrerer mig om den og kun den. Det bliver hårdt.
Jeg begynder at mærke et pres på mig. Pres ved eksamen, pres ved om jeg snart får svar på det med jobbet, pres på svar fra psykiateren... Jeg tror, jeg vil sætte mig ud på altanen og så få ordnet mine skolepapirer i dag, når jeg kommer hjem. Der er jo godt vejr.

Jeg tæller ned til Maj. 18 dage. 18 dage, så sker det skønne. Forhåbentlig. Jeg håber. Jeg glæder mig. Han er sød.

søndag den 11. april 2010

April, April, April

April, sikken måned
Træerne springer
Solen kommer
Dagene bliver længere
Tristheden kortere

Jeg plejer at elske April. Anemonerne kommer frem og liger små stjerner på et grønt tæppe. Det begynder at blive lunt og man kan mærke forårsfornemmelserne.
Hvad jeg ellers kan mærke, er min pengepung. Lige PT har jeg 28 kroner på kontoen og en 10'er i lommen. Så min elskede April bliver en kedelig måned.

April, misforstå mig ikke
Du er en af de dejligste 12
Men jeg håber, du er ovre snart.

Hvor jeg dog hader at være på røven. Men der kommer da noget godt ud af det - jeg får brugt min kreativitet til at finde ud af, hvor mange måder man kan lave ris på. I går var det ris med reven hvidløg. I dag bliver det sikkert bare ris... Imorgen kan det blive ris med frisk mynte... Nu ingen grund til at sidde der bag skærmen og blive misundelig på min luksusmenu!

April, April du føles for lang.

torsdag den 8. april 2010

Det kan I godt glemme!

Modefænomener
Hvilken diagnose er in?
Vi skal have folk i bokse, der skal proppes noget på dem!
Og det er jo så nemt
Nå, du er lidt ked?
Kom min ven, vi doper dig med piller, så får du det godt!

Min kommune har kludret i det, de gjorde ikke meget, da jeg var barn og blev svigtet. De gjorde ikke meget, da der kom mistanke om, at jeg blev seksuelt misbrug. En samtale med en psykolog en enkelt gang, ikke andet. Ikke at jeg kan mindes, der skete noget af den slags - i hvert fald ikke dengang de mente, det skete.
Jeg tvivler på, jeg blev misbrugt dengang. Men det er ikke pointen - kommunen vidste, der skete ting derhjemme, der ikke burde ske og de gjorde intet. Jeg voksede op med en opvækst, der ikke var den værste - men det var tæt på. Og kommunen vidste det - men de gjorde intet.

Nu, 15 år senere, sidder jeg tilbage med problemer. Følelsesmæssige problemer. Jeg er bange for at være en fiasko, jeg er bange for at blive afvist - så jeg gør mit bedste for at skubbe folk væk - kliché, men sådan er det.

Jeg har fået bevilliget en støttekontaktperson - hvilket er fedt, så får jeg hjælp derhjemme. Og jeg har for nyligt fået en UU vejleder, der hjælper mig med skole og det andet, jeg har det svært med. Hvilket er dejligt. Og jeg går til psykolog.

Men nu er jeg blevet testet, af en psykoanalytiker, for ADHD - positiv. Men psykoanalytikeren er ikke sikker på, jeg har ADHD - det kan også være en personlighedsforstyrrelse.

Bite me! Ærlig talt. Jeg har det svært, fordi jeg har måttet klare mig selv i mange år, med ting, et barn ikke skal klare alene - og nu vil de plotte noget på mig, jeg ikke har, fordi de ikke vil indrømme, de har fejlet.

ADHD er, lige PT, mode diagnosen - testen er umådeligt mangelfuld. Virkelig. Næsten alle, jeg har testet den på, scorer højere end mig - men de har ikke ADHD eller noget.

Og jeg nægter fandeme at være offer for en diagnose, der er kommet på mode! Fandeme om jeg vil!

I kan diagnostisere mig alt det i vil
I kan prøve at få mig til at passe i jeres kasser
Men dope mig med piller
Og gemme jeres fejltrin
Det kan I glemme!

onsdag den 7. april 2010

Forårsforelskelse og ting.

Jeg tøsefnidrer og rødmer, det hele er så sødt og så lyserødt.
Jeg er gået hen og blevet ramt af en lille, fed engel, der ikke har våbentilladelse - men alligevel skyder på må og få.

Jeg er blevet ramt, ret uventet. Og for første gang i lang lang tid, måske et år, er det ikke noget, der bare forsvinder efter en uge. Jeg er glad. Det er dejligt.

For første gang i jeg ved ikke hvor længe, lader det til, der faktisk er ved at være styr på det hele. Jeg føler mig stadig som en fiasko, til tider, men det er menneskeligt.

Jeg var i hypnose i dag - og vi kom frem til, at jeg skal udtrykke mig - nok med at male. Bare så alt det jeg har, kommer ud. Måske det bliver uploadet, når det er færdigt. Hvis det bliver færdigt.

Jeg er begyndt at købe roser og planter, til min altan. Jeg vil, for en gangs skyld, have en flot, frodig og blomstrende altan. Lyserøde roser, lilla roser, lyserøde liljer, en frøblanding med flotte blomster... Alt sammen til krukker og kasser.

Jeg vil snart tatoveres igen - skal bare spare sammen... Måske det bliver til, hvis jeg får det feriejob, jeg har søgt. Og så kan jeg få mine blomster bag øret. Eller måske mine roser op ad benet.