mandag den 12. april 2010

Pres?

Mine antidepressiver er vægtforøgende - og jeg gør mit for ikke at tage på. Hvilket er pisse hårdt. Jeg er træt af mit udseende. Jeg er træt af min vægt, mine store overarme, mine deller, mine flommede lår. Men jeg skal vel bare være glad for, at min vægt er gået i stå og at jeg ikke har taget 30kg på, som nogen gør.

Lige i dag føler jeg ikke, jeg er værd at se på eller røre ved. Jeg føler mig grim. Men sålænge det går ned ad. Og det gør det. Langsomt.

Jeg er i gang med at gennemsøge min hjerne for kreativitet - former, farver. Det er svært. Motiv, motiv, hvor er du!?

Min historielærer har forventninger til, at jeg kan klare historieeksamen godt. Yay, læg da endelig pres på mig og end med at blive skuffet. Jeg skal vist være lykkelig for et 4-tal. Det er en 24 timers eksamen. Jeg regner med at sætte mig på biblioteket, med min computer og mine bøger. Eller også tager jeg bøger, computer, kold vand, mad o.s.v. ud på min altan, sætter mig ude i solen, laver min opgave og koncentrerer mig om den og kun den. Det bliver hårdt.
Jeg begynder at mærke et pres på mig. Pres ved eksamen, pres ved om jeg snart får svar på det med jobbet, pres på svar fra psykiateren... Jeg tror, jeg vil sætte mig ud på altanen og så få ordnet mine skolepapirer i dag, når jeg kommer hjem. Der er jo godt vejr.

Jeg tæller ned til Maj. 18 dage. 18 dage, så sker det skønne. Forhåbentlig. Jeg håber. Jeg glæder mig. Han er sød.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar