onsdag den 28. april 2010

Søndagssex under dynen

Hvad er der galt med en missionær under dynen en søndag morgen? Hvorfor skal det hele være BDSM, anal, vilde stillinger, offentlige steder og hvad ved jeg - det er jo for helvede ikke en pornofilm, du er med i, så hvorfor have så travlt med at gøre en helt masse?

Vi bliver mere og mere desperate efter at være specielle, så vi går længere og længere for at være det. Nu er det ikke længere nok at have en anderledes tøjstil eller en speciel politisk holdning. Vi må gå længere!
Jeg husker, da analsex var noget fremmed, noget mærkeligt, noget perverst og bizart. Nu er det normalt, nu har mange prøvet det. Der er endda en gruppe på facebook, der hedder noget i stil med "Er der tomat i dåsen må man bruge måsen". Personligt er navnet og det, gruppen står for noget, jeg får kvalme af.

Og hvad har erstattet analsexens status som noget perverst og bizart? Hvad er det nye analsex? Det lader til, det er rim-jobs og urin. Det skal måske forklares, hvad et rim-job er; at få slikket sit bageste hul. Whatever float your boat.

Jeg har intet imod, at folk har deres lyster - er du til at kneppe et oppusteligt får, mens du brøler tyske klassikere, bliver pisset i øret og smurt ind i kagecreme af 10 dværge, go ahead!

Men lad dog være med at påtage dig selv seksuelle lyster, du ikke har, bare fordi du vil være speciel og skille dig ud. Sex er for fanden da ikke noget modefænomen.

Jeg gider ikke 20 forskellige stillinger under et samleje, jeg gider ikke at få slikket mit røvhul. Jeg gider det ikke. for det er ikke mig.
Jeg er til en missionær under dynen en søndag morgen. Jeg er sikkert kedelig i sengen - men det kan jeg leve med. Jeg er ikke bange for at stå ved det.

Hej, jeg hedder Helene og jeg er ikke hende, du skal forvente det vilde med. Jeg er til gengæld hende, du kan grine med og have det sjovt med.

Pris den hyggelige sex under dynen!

5 kommentarer:

  1. Endelig en der har samme holdning som mig :D
    - Hurra for os kedelige :D

    SvarSlet
  2. (incognito)
    Jeg er enig med alt du skriver i denne blog! Der er ikke noget bedre end en missionær stilling en søndag morgen, hvor det ikke handler om at få orgasme, men bare at være tæt på den man elsker.

    Men jeg er også en af dem, som er til det lidt mere "bizarre", det er dog ikke påtaget eller skabt af andres trang til at være specielle, det er noget der altid har været en del af mit seksuelle væsen, men det er ikke alt der er i mit liv, det er ikke det eneste sex handler om.

    SvarSlet
  3. Jeg elsker at slikke min kæreste røvhul. Faktisk, tænder det mig ret meget. Jeg vil ikke ligefrem påstå det har noget med mode at gøre. Hvis vi begge kan lide det, synes jeg det er helt fair. Det foregår mellem os to, og der ikke engang andre der ser det. Jeg har heller aldrig fortalt det til nogen (og jeg er anonym nu). Synes ikke det har meget med trend at gøre.

    SvarSlet
  4. Afsindigt mange bruger deres sexliv til at vise, at de er specielle og praler med, hvad de gør i sengen.

    SvarSlet
  5. Jeg fatter heller ikke folk der snakker højt om det, jeg kunne aldrig drømme om det. Jeg kan bare lide at bolle.

    SvarSlet