Uden titel.

Septembersolen brændte hendes hud. Hun kunne mærke, hvordan strålernes bad prikkede i hendes hud. Sommerfuglene og hvepsene festede omkring de rådnende blommer på jorden. Hun sad på græsset og gøs ind imellem, når vindpustene kom med forsigtige, kølige kys på hendes nøgne hud.
Det var en smuk dag, tænkte hun. Perfekt. Solen skinnede, himlen var højblå og trækfuglene var begyndt at finde sammen på elmastens wirer.
Naboen så ind over hækken, han kom med en kæk kommentar omkring haven. Hun ignorerede ham. Hans brede smil blegnede, mens han mumlede noget og gik.

Hun gik ind i køkkenet.
Stanken af forrådnelse omfavnede hende. Hun dansede med den ned gennem gangen, ned til rummet.

.....

"Hun æ sgu nøj mærkli' hin æ nabo," sagde manden til hans kone, da han trådte ind i bryggerset og trak de mudrede træsko af. Konen mumlede noget med, at det da var forståeligt, nu når manden havde forladt hende, uden et ord.
Hun sukkede. Hendes ord nåede kun væggene med de blå og grønne fliser.
Hun hørte høje brøl fra kælderen, han var i gang igen.

.....

Børnene skreg. Kvaliteten var ikke i top, manden bandede over det. Han flåede dog bukserne op og begyndte at onanere kraftigt ved synet af de grædende børn der blev voldtaget. Han fantaserede om at gøre det ved hende, nabotøsen.
Han brølede, da han kom. Han klamrede sig svedende til stolens ryg. Blod blandede sig med sæden - han havde været for voldsom. Han bandede og fandt en forbinding.
Gudskelov var den lokale børnelæge behjælpelig, også ved den slags skader...

.....

Jo tættere hun kom på rummet, jo kraftigere blev stanken, jo vildere blev dansen. Hun puffede til døren og hviskede "Elskede," da den gled op. Stanken slog imod hende, men hun ænsede den ikke.
Hun så kærligt på hendes mand, han lå så smukt på sengen, syntes hun.

.....

En forbipasserende havde bemærket stanken fra huset. Hun havde tilkaldt politiet. Havde der ikke været nogle skrig fra huset, for nogle måneder siden?

.....

Han stirrede på hende med skræmte, opspilede øjne. Hun lå ved siden af ham, hendes mand. Hun hviskede til manden og kærtegnede det, der havde været hans ansigt.
Betjenten tilkaldte forstærkning.
Han brækkede sig i blomsterbedet.

.....

Naboen læste avisen dagen efter, om den sære nabopige. De havde fundet hende og det rådne lig af hendes mand i sengen. Hun forklarede, som var det den mest naturlige ting i verden, at hun havde bundet ham til sengen første gang han truede med at gå - de blev enige om at han ikke kunne gå.
Manden var sultet ihjel.
Han havde ligget der i nogle måneder.
"Se då, man ve' sgu aldri' hva' dæ æ for nog'n nabo'r man har sæ'!" hoverede han til konen.

Hun stirrede på hans blege ansigt med de opspilede øjne. Hun stirrede på kniven der sad fast i ryggen på ham.

Dagen efter havde naboerne i kvarteret nok at sladre om.