Dimission.

Dimissionen forløb ganske hyggeligt og stille og roligt og dejligt.
Jeg mødte op med min alternative studenterhue, sovjetkasketten, en postkasserød kjole med sorte polkaprikker og meget rødt hår.
Jeg fik mit bevis, en rød rose, noget dejlig mad og lidt vin.

Studielederen kom hen til mig, da han skulle til at tage af sted, og sagde, at jeg var et af de mirakler, der gjorde, det var værd at være studieleder.

Jeg blev lige 10 cm højere.

Men det er fantastisk, jeg nu er student. Det har taget frygtelig lang tid, 3½ år og det har været ved at gå galt et par gange, med alvorlige samtaler hos studielederen og ugentlige møder hos studievejlederen, men nu er jeg blevet en vaske ægte student, med et snit på 7,4. Det kan jeg vist ikke klage over, især ikke med min indsats taget i betragtning.

I dag byder på møg ondt i halsen. Men vejret ser okay ud, selvom vi havde en tordenstorm kl. 5 i morges og selvom jeg ikke kunne sove 1½ time efter det, så skulle jeg jo op, skal bage lagkagebunde til min kage til imorgen og flûtes til i aften, hvor den stor på grillaftenhygge med klassekammeraterne fra i går og så kom jeg vist, i et øjebliks kækhed i aftes, til at love, jeg ville tage med i byen i aften og at de kunne få lov til at drikke mig fuld - hvilket de åbenbart glæder sig til, for de har aldrig set mig fuld før.

Og så står den sikkert på ingen eller meget lidt søvn, op og gøre kagen færdig lørdag, modtage gæster og være frisk og veloplagt, for jeg smækker da lige et studentergildeåbenthus sammen der. Og søndag står vist på at hjælpe med at flytte.

Men så skal der satme også slappes af mandag - når jeg altså har søgt ind på læreruddannelsen. Og så er der ferie og ingenting, jeg skal nå!