Nogle gange føler jeg ikke, jeg kan følge med tiden. Det er, som om jeg står stille, men det hele bevæger sig. Jeg prøver på at gribe ud og fange farten, blive en del af den, men den er bare for hurtig for mig.
Rodet kommer for hurtigt, det hober sig op, bliver uoverskueligt og jeg kryber tilbage i et hjørne og lader stå til, jeg bevæger mig for langsomt, rodet for hurtigt.
Ind imellem griber jeg farten, jeg ryger med, jeg bevæger mig hurtigere end rodet, jeg får det hele i orden. Jeg sejrer. Men kort tid efter er det hele vendt, jeg er endnu engang fanget i mit hjørne.
Det er ikke så slemt, som det har været. Jeg har fået det godt, jeg har fået det bedre. Men ind imellem bliver jeg grebet af magtesløsheden også står jeg bare på sidelinien og ser på.
Vi har vel alle vores sidelinier, der hæmmer os på en eller anden måde.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar