April, sikken måned
Træerne springer
Solen kommer
Dagene bliver længere
Tristheden kortere
Jeg plejer at elske April. Anemonerne kommer frem og liger små stjerner på et grønt tæppe. Det begynder at blive lunt og man kan mærke forårsfornemmelserne.
Hvad jeg ellers kan mærke, er min pengepung. Lige PT har jeg 28 kroner på kontoen og en 10'er i lommen. Så min elskede April bliver en kedelig måned.
April, misforstå mig ikke
Du er en af de dejligste 12
Men jeg håber, du er ovre snart.
Hvor jeg dog hader at være på røven. Men der kommer da noget godt ud af det - jeg får brugt min kreativitet til at finde ud af, hvor mange måder man kan lave ris på. I går var det ris med reven hvidløg. I dag bliver det sikkert bare ris... Imorgen kan det blive ris med frisk mynte... Nu ingen grund til at sidde der bag skærmen og blive misundelig på min luksusmenu!
April, April du føles for lang.
søndag den 11. april 2010
torsdag den 8. april 2010
Det kan I godt glemme!
Modefænomener
Hvilken diagnose er in?
Vi skal have folk i bokse, der skal proppes noget på dem!
Og det er jo så nemt
Nå, du er lidt ked?
Kom min ven, vi doper dig med piller, så får du det godt!
Min kommune har kludret i det, de gjorde ikke meget, da jeg var barn og blev svigtet. De gjorde ikke meget, da der kom mistanke om, at jeg blev seksuelt misbrug. En samtale med en psykolog en enkelt gang, ikke andet. Ikke at jeg kan mindes, der skete noget af den slags - i hvert fald ikke dengang de mente, det skete.
Jeg tvivler på, jeg blev misbrugt dengang. Men det er ikke pointen - kommunen vidste, der skete ting derhjemme, der ikke burde ske og de gjorde intet. Jeg voksede op med en opvækst, der ikke var den værste - men det var tæt på. Og kommunen vidste det - men de gjorde intet.
Nu, 15 år senere, sidder jeg tilbage med problemer. Følelsesmæssige problemer. Jeg er bange for at være en fiasko, jeg er bange for at blive afvist - så jeg gør mit bedste for at skubbe folk væk - kliché, men sådan er det.
Jeg har fået bevilliget en støttekontaktperson - hvilket er fedt, så får jeg hjælp derhjemme. Og jeg har for nyligt fået en UU vejleder, der hjælper mig med skole og det andet, jeg har det svært med. Hvilket er dejligt. Og jeg går til psykolog.
Men nu er jeg blevet testet, af en psykoanalytiker, for ADHD - positiv. Men psykoanalytikeren er ikke sikker på, jeg har ADHD - det kan også være en personlighedsforstyrrelse.
Bite me! Ærlig talt. Jeg har det svært, fordi jeg har måttet klare mig selv i mange år, med ting, et barn ikke skal klare alene - og nu vil de plotte noget på mig, jeg ikke har, fordi de ikke vil indrømme, de har fejlet.
ADHD er, lige PT, mode diagnosen - testen er umådeligt mangelfuld. Virkelig. Næsten alle, jeg har testet den på, scorer højere end mig - men de har ikke ADHD eller noget.
Og jeg nægter fandeme at være offer for en diagnose, der er kommet på mode! Fandeme om jeg vil!
I kan diagnostisere mig alt det i vil
I kan prøve at få mig til at passe i jeres kasser
Men dope mig med piller
Og gemme jeres fejltrin
Det kan I glemme!
Hvilken diagnose er in?
Vi skal have folk i bokse, der skal proppes noget på dem!
Og det er jo så nemt
Nå, du er lidt ked?
Kom min ven, vi doper dig med piller, så får du det godt!
Min kommune har kludret i det, de gjorde ikke meget, da jeg var barn og blev svigtet. De gjorde ikke meget, da der kom mistanke om, at jeg blev seksuelt misbrug. En samtale med en psykolog en enkelt gang, ikke andet. Ikke at jeg kan mindes, der skete noget af den slags - i hvert fald ikke dengang de mente, det skete.
Jeg tvivler på, jeg blev misbrugt dengang. Men det er ikke pointen - kommunen vidste, der skete ting derhjemme, der ikke burde ske og de gjorde intet. Jeg voksede op med en opvækst, der ikke var den værste - men det var tæt på. Og kommunen vidste det - men de gjorde intet.
Nu, 15 år senere, sidder jeg tilbage med problemer. Følelsesmæssige problemer. Jeg er bange for at være en fiasko, jeg er bange for at blive afvist - så jeg gør mit bedste for at skubbe folk væk - kliché, men sådan er det.
Jeg har fået bevilliget en støttekontaktperson - hvilket er fedt, så får jeg hjælp derhjemme. Og jeg har for nyligt fået en UU vejleder, der hjælper mig med skole og det andet, jeg har det svært med. Hvilket er dejligt. Og jeg går til psykolog.
Men nu er jeg blevet testet, af en psykoanalytiker, for ADHD - positiv. Men psykoanalytikeren er ikke sikker på, jeg har ADHD - det kan også være en personlighedsforstyrrelse.
Bite me! Ærlig talt. Jeg har det svært, fordi jeg har måttet klare mig selv i mange år, med ting, et barn ikke skal klare alene - og nu vil de plotte noget på mig, jeg ikke har, fordi de ikke vil indrømme, de har fejlet.
ADHD er, lige PT, mode diagnosen - testen er umådeligt mangelfuld. Virkelig. Næsten alle, jeg har testet den på, scorer højere end mig - men de har ikke ADHD eller noget.
Og jeg nægter fandeme at være offer for en diagnose, der er kommet på mode! Fandeme om jeg vil!
I kan diagnostisere mig alt det i vil
I kan prøve at få mig til at passe i jeres kasser
Men dope mig med piller
Og gemme jeres fejltrin
Det kan I glemme!
onsdag den 7. april 2010
Forårsforelskelse og ting.
Jeg tøsefnidrer og rødmer, det hele er så sødt og så lyserødt.
Jeg er gået hen og blevet ramt af en lille, fed engel, der ikke har våbentilladelse - men alligevel skyder på må og få.
Jeg er blevet ramt, ret uventet. Og for første gang i lang lang tid, måske et år, er det ikke noget, der bare forsvinder efter en uge. Jeg er glad. Det er dejligt.
For første gang i jeg ved ikke hvor længe, lader det til, der faktisk er ved at være styr på det hele. Jeg føler mig stadig som en fiasko, til tider, men det er menneskeligt.
Jeg var i hypnose i dag - og vi kom frem til, at jeg skal udtrykke mig - nok med at male. Bare så alt det jeg har, kommer ud. Måske det bliver uploadet, når det er færdigt. Hvis det bliver færdigt.
Jeg er begyndt at købe roser og planter, til min altan. Jeg vil, for en gangs skyld, have en flot, frodig og blomstrende altan. Lyserøde roser, lilla roser, lyserøde liljer, en frøblanding med flotte blomster... Alt sammen til krukker og kasser.
Jeg vil snart tatoveres igen - skal bare spare sammen... Måske det bliver til, hvis jeg får det feriejob, jeg har søgt. Og så kan jeg få mine blomster bag øret. Eller måske mine roser op ad benet.
Jeg er gået hen og blevet ramt af en lille, fed engel, der ikke har våbentilladelse - men alligevel skyder på må og få.
Jeg er blevet ramt, ret uventet. Og for første gang i lang lang tid, måske et år, er det ikke noget, der bare forsvinder efter en uge. Jeg er glad. Det er dejligt.
For første gang i jeg ved ikke hvor længe, lader det til, der faktisk er ved at være styr på det hele. Jeg føler mig stadig som en fiasko, til tider, men det er menneskeligt.
Jeg var i hypnose i dag - og vi kom frem til, at jeg skal udtrykke mig - nok med at male. Bare så alt det jeg har, kommer ud. Måske det bliver uploadet, når det er færdigt. Hvis det bliver færdigt.
Jeg er begyndt at købe roser og planter, til min altan. Jeg vil, for en gangs skyld, have en flot, frodig og blomstrende altan. Lyserøde roser, lilla roser, lyserøde liljer, en frøblanding med flotte blomster... Alt sammen til krukker og kasser.
Jeg vil snart tatoveres igen - skal bare spare sammen... Måske det bliver til, hvis jeg får det feriejob, jeg har søgt. Og så kan jeg få mine blomster bag øret. Eller måske mine roser op ad benet.
Abonner på:
Opslag (Atom)