Efterårsliv.

Jeg har netop afsluttet mit første studieprodukt og havde lidt håbet på, efterårsferien ville byde på bare lidt godt vejr. Det lå nærmest som et løfte, torsdag og fredag før ferien, at det ville blive godt vejr. Bum, lørdag stod det ned og jeg fejrede min fødselsdag hos svigerfamilien, på Mors, i øsende regnvejr. Men hyggeligt var det.

Livet går sin stille gang hos os. Christoffer og jeg er stadig sammen, vi bor stadig lidt småt med larmende ovenboer og og vi drømmer stadig om hus med have. Jeg er begyndt at drømme om børn.

Men det må vente.

Først skal jeg udredes. Jeg har haft nogle forstyrrelser for snart et år siden, følesansen, synssansen og sådan, over nogle måneder. Kom til en MR scanning. Resultatet var let bekymrende, måske sclerose, så nu skal jeg på et privathospital og udredes. Har jeg eller har jeg ikke.

Sclerose er ikke jordens undergang. Og hvis jeg har det, kan jeg hverken gøre fra eller til overfor det. Det er noget, man bare lever med.

Men udover det, så går livet sin vante gang.

Dimission.

Dimissionen forløb ganske hyggeligt og stille og roligt og dejligt.
Jeg mødte op med min alternative studenterhue, sovjetkasketten, en postkasserød kjole med sorte polkaprikker og meget rødt hår.
Jeg fik mit bevis, en rød rose, noget dejlig mad og lidt vin.

Studielederen kom hen til mig, da han skulle til at tage af sted, og sagde, at jeg var et af de mirakler, der gjorde, det var værd at være studieleder.

Jeg blev lige 10 cm højere.

Men det er fantastisk, jeg nu er student. Det har taget frygtelig lang tid, 3½ år og det har været ved at gå galt et par gange, med alvorlige samtaler hos studielederen og ugentlige møder hos studievejlederen, men nu er jeg blevet en vaske ægte student, med et snit på 7,4. Det kan jeg vist ikke klage over, især ikke med min indsats taget i betragtning.

I dag byder på møg ondt i halsen. Men vejret ser okay ud, selvom vi havde en tordenstorm kl. 5 i morges og selvom jeg ikke kunne sove 1½ time efter det, så skulle jeg jo op, skal bage lagkagebunde til min kage til imorgen og flûtes til i aften, hvor den stor på grillaftenhygge med klassekammeraterne fra i går og så kom jeg vist, i et øjebliks kækhed i aftes, til at love, jeg ville tage med i byen i aften og at de kunne få lov til at drikke mig fuld - hvilket de åbenbart glæder sig til, for de har aldrig set mig fuld før.

Og så står den sikkert på ingen eller meget lidt søvn, op og gøre kagen færdig lørdag, modtage gæster og være frisk og veloplagt, for jeg smækker da lige et studentergildeåbenthus sammen der. Og søndag står vist på at hjælpe med at flytte.

Men så skal der satme også slappes af mandag - når jeg altså har søgt ind på læreruddannelsen. Og så er der ferie og ingenting, jeg skal nå!

Når folk bliver røvrendt...

...Så har de ret til at vide, hvem der røvrender dem.

Heldigvis er jeg ikke den eneste, der tænker sådan - hvilket man også har kunnet se, ved forskellige TV programmer, hvor entreprenører og andet skidtfolk, som har levet fedt på at røvrende folk, bliver hængt ud med navn og firma og hvad der ellers er på dem, så folk slipper for at blive røvrendt igen.

I første omgang vil jeg ikke gå så langt, som at udlevere navnet.
Men jeg vil udlevere brugernavne.

Blog.dks brugere er blevet røvrendt af en faker, som synes, det er uretfærdigt, jeg informerede folk om hendes svinestreg. Og så løber man selvfølgelig hen og råber "inkompetent admin!", selvom man egentlig havde lovet at holde sig væk fra siden.

Men her er jeg ikke admin, her er jeg privatperson - og som privatperson kan og er jeg tilhænger af, folk ved, hvem der har røvrendt dem.

Tempf blev røvrendt af DenGladeDreng. Tempf og DGD blev venner, i 1½ år blev Tempf løjet for, til sidst fik DGD kræft og døde.
Lilje har skrevet længe på blog.dk. Lilje, DenGladeDreng, Bekendelser, Solskinsanna, Anemone, Clarasofie og UdenMening var en og samme person.

Hvis fakeren kommer på siden igen får jeg det at vide.
Og så får I det at vide - og måske der også ryger et link til facebookprofilen og andre personlige oplysninger ud.

For i min bog, så røvrender man ikke folk på den måde.