Overraskende...

Hold da op! For nogen tid siden skulle jeg skrive en dansk aflevering, en eksamensopgave - et analyserende oplæg, alles store skræk. Det var tvunget, jeg hadede den. Jeg kæmpede virkelig med den, men var overbevidst om, at den ikke ville kunne strække sig til mere end et 02. Men hey, så fik man lige svaret.

Du har – som tidligere nævnt – et umiskendeligt skrivetalent. Du analyserer ganske udmærket på KMGs tekst, og der er også skridt i retning af en fortolkning. Sprogligt er det stort set i orden.

Hvis man skriver det analyserende oplæg, så skal man huske, at analysen og fortolkningen skal være udgangspunkt for en solid perspektivering. Materialet i hæfte 1 rækker mange muligheder for perspektivering ud mod dig. Tænk bare på Stounbjergs tekst og på Bønnelycke. Du kender Tom Kristensens Middag, som vi har læst på holdet. Der var også en chance for at have lavet en lidt grundigere perspektivering i litterær retning. Og det savner jeg.

Men du kan skrive – og hvis du en dag giver dig tid og først gør det, du har gjort så udmærket her – og derefter føjer en solid perspektivering til – ja så bliver det helt ovenud (af skalaen).

Så hvis du vil gøre mig glad – så gør det til eksamen. Jeg mener, at du rent faktisk er den, der kan score den bedste karakter. Så gør det!!

7-10


Så var der nok lige en pige, der blev overrasket! Jeg dur rent faktisk til noget! For satan! Altid noget, der er noget, jeg er god til.

Jeg sidder og har historie - eller, jeg sidder og skulle have historie. Hjernen vil ikke, som jeg vil. Lige nu har jeg det, som havde jeg været på druk hele weekenden. Tunge, kløende, våde øjne, sandpapirstunge, sulten, træt... Alt sammen fordi jeg ikke kunne sove. Halleluja! Klokken blev 3, før jeg kunne sove... Og så op igen lidt i 7... Og så skal jeg være i skole til klokken 16... Var der nogen, der sagde.... *facedesk* Hov, hvad, ja, jeg er oppe!

Min egen usikkerhed er ved at slå mig ihjel. Virkelig. Jeg er glad for M., men jeg er så pisse usikker på, om det kommer til at kunne fungere, hvis der overhovedet bliver noget, for hvad nu hvis han ikke kan lide mig, hvad nu, hvis det hele bare går, som det altid går, at jeg står med håret i postkassen, såret og med endnu mindre mod på at forelske mig.
For jeg har virkelig ikke haft mod på det i rigtig rigtig lang tid. Jo, jeg havde da en kæreste, men så fantastisk var det heller ikke - jeg var ikke inde i det, jeg ville det ikke. Jeg tænkte, at det ikke var det værd, det ville alligevel gå i stykker - og det gjorde det. Og jeg var ikke ked af det, ikke rigtig.
Jeg har faktisk ikke haft det sådan her, siden Englænderen. Det tog mig også virkelig med storm, dengang. Og det tog mig virkelig lang tid at komme over. Han var den første og PT den eneste mand, jeg har elsket.
Og lige nu, så minder starten af Englænderens og mit forhold meget om det, jeg laver med M. nu. Jeg er dog bare mere forsigtig og usikker.

Berry har sagt, jeg skal skrive noget mere om ham, M. Men hvad skal jeg skrive?
Han gør mig glad. Han er sød. Han giver mig uartige tanker om B&J is, militær uniformer og ham... [Indsæt Homer drool
Åh hvor jeg ikke håber, han kommer til at læse det her. Det ville være så flovt...